Formandens klumme, december - januar.

Godt Nytår 2021.
Tak til Regimentet for de positive modtagelser vi får, når vi melder vores ankomst til Skive
Kaserne.

Grundet Covid-19 har vi ikke haft mulighed for de vanlige besøg i året 2020. Mit ønske er at vi kan komme tilbage i det nye år.

Tillykke til modtagerne af DSL. Fortjensttegn:
Harry Ottosen - Leif Meulengracht - Jan Kim Jørgensen – Kurt Quiding. FT. Sølv.
Henry Jensen Lang FT. Bronze.
Disse blev overrakt af DSL. repræsentant Jan Jørgensen.
Tillykke til Årets Pioner Harry Ottosen, som fik overrakt pokalen og skjold.

Skjolde og diplomer til bedste kammerat i 6/7 HBU KMP er leveret til Regimentet, som formidler udlevering til de valgte personer.

På vores hjemmeside www.pionersoldat.dk er der i venstre side, nederst, en lille gul ikon. Klik på den, og så får du en oversigt over alle de eksemplarer af PIONEREN, som, siden 1919, indtil nu, ligger på hjemmesiden.

Det er nu tiden hvor lokalforeningerne afholder generalforsamlinger. Her opfordrer jeg alle medlemmer til at bakke op om det arbejde der bliver gjort i jeres foreninger.

DDP afholder Formandsmøde den 12. feb. 2021 på Skive Kaserne,- selvfølgelig afhængig af covid-19.

4 maj kranselægning i Skive.

Alle Ønskes en rigtig glædelig Jul og godt nytår.
Pas på hinanden, og andre!

Leif A. Hansen
formand

CORONA

 Sendemandsmøde den 6. november

AFLYST !

Jeg må beklage at sendemandsmødet i året 2020 ikke bliver afholdt.
Jeg ser frem til ny'e tider uden virus i 2021, jeg vil indkalde til formandsmødet, tid og sted bliver tilsendt senere.

Pionerhilsen
Leif A. Hansen
DDP formand

En gammel pioners erindringer.


Harry Ottosen

En Vesterbro dreng, der først blev bondeknold i 3 år inden indkaldelsen til Farum.
Den første november 1965, trådte jeg ind igennem porten til ingeniørregimentet i Farum.
De første dage gik med, at der var frygtelig masse folk som råbte og hundset af en, vi fik
efterhånden udleveret vores grej og lært, at rede sengen efter vi havde, måtte rede den om
mange gange, det samme gjorde sig gældende med skabet hvor vores tøj skulle ligge lige
og gjorde det ikke det, fik det en tur ud på sengen.
Selve rekrut tiden husker jeg ikke så meget om, det flød lidt sammen, stroppeture, pudsning
af grejet omstilling om lørdagen.
Vi havde også en sergent som kom og sparket døren ind til stuen en lørdag morgen, før vi
skulle stille til parade, han havde fået besked på, at han skulle finde noget og knalde os på,
sergenten er vores formand for KP og DDP. Leif A. Hansen.
Det var kun den ene gang han gjorde det, det meldte han til officererne, at det ville han ikke
være med til.
I starten fik vi ikke lov til at få udgangs tilladelse, vi måtte bevæge os ned til soldaterhjemmet
og tilbage igen. Og når vi fik vores penge om fredagen, var det øltid i tutten og nogle
gange slagsmål med fodlapperne ude ved toiletterne.
I min værnepligt tid, fik man nogle bollevagter, jeg fik en 3 x3 bollevagt, da jeg stod vagt
ved bagporten en lørdag, der havde ikke været noget trafik i de to timer jeg havde stået der
og nu var klokken ved at være 12.00, så kunne jeg se, at min vagtafløsningen komme op igennem
motorgaden og da jeg var meget sulten gik jeg ham i møde. Det skulle jeg ikke have gjort i
det samme kom den vagthavende offi cer kørende i jeep, jeg var noget ned til gashuset. Jeg
måtte komme med en størrer forklaring på, hvorfor jeg havde gået min afløser i møde, da
officeren også ville have knallet ham for vagtforseelse, han slap, jeg måtte stille på kontoret
om mandage og fik straffen på de 3 x3 bollevagt.
Som københavner havde jeg også den fornøjelse, at introducere mine kammerrater for
værtshusene på Vesterbro, når de ikke kunne komme hjem.
Vi kom på Prøvestenen i Lille Istedgade, her var der levende musik og vi havde en ældre
dame som gerne gav os en øl når vi kom, hun sagde næsten altid giv drengene en øl til
tjeneren, hun lavet sin forretning fra værtshuset, hun havde en aften en diskussion med en
kunde, da hun lige pludselig trak op så man kunne se hendes bryster, det var nok så var der
en aftale med kunden.
Min fætter skulle konfirmeres og jeg var inviteret og søgte om fri om, at først møde mandag
morgen til morgenappellen, det fik jeg afslag på, hvis jeg skulle have en chance skulle jeg
komme med en seddel fra præsten, det kunne jeg slet ikke nå.
Farum kl. 01.00, havde jeg fået en del at drikke; men jeg gad ikke at afbryde festen på det
tidspunkt. Jeg tog så et morgentog, så jeg kunne være der til morgen paraden, jeg blev med
det samme kaldt ind til næst kommandøren Premierløjtnant Kusk, han råbte op om hvorfor
jeg ikke havde været der ved mønstringen kl. 01.00. Jeg gav ham den forklaring, at jeg var
blevet meget fuld til konfirmationen og derfor ikke var kommet af sted i tide. Premierløjtnanten
blev så forarget over min familie ikke havde sat mig i en taxi og betalt for den til Farum, jeg slap for videre tiltale, fordi det var en naturlig ting at blive stang stiv.
Da der skulle tages et billede af kompagniet, lå jeg på infirmeriet og fik taget en negl af, det
kom sig af vi havde været på øvelse og jeg havde inden fået slået stortåen og efter et par
dage i støvlerne, var der gået betændelse i den, jeg fik ellers piller for betændelsen; men om
lørdagen var vi nogle stykker fra stuen, som var i Vin og Ølgod og da jeg havde fået nogle
glas øl indenbords, skulle vi op og stå på bænkene, her blev der stampes og det gjorde jeg
med den klipklap som jeg havde på, den blev ødelagt og tåen bankede sådan, at lægen ræv
neglen af efterfølgende, derfor er jeg ikke med på billedet.
Jeg havde nu underskrevet en kontrakt med hæren, som lød på 5 år og 8 måneder iberegnet
værnepligten.
Derfor var jeg begyndt, at bytte mig til bruneret seletøj, garnison kompagniet lå over for
vore bygning og de fik lige skåret 2 måneder af deres værnepligt. Her fik jeg det resterende
seletøj byttet.
Der var nu gået et år og jeg blev nu flyttet op i konstablernes bygning, her fik jeg et værelse
sammen med en overkonstabel der blev kaldt farmer, jeg blev også flyttet til pakdelingen
fra 1. delingen af, her var det overfændrik Koch som havde delingen, den første uge som
konstabel, fik vi besked af Koch, at vi skulle stille med nypibet seletøj om lørdagen. Jeg
fik kikket i de forskellige reglementer, hvor der stod man ikke måtte pibe seletøj som var
bruneret, jeg fandt også frem hvor der stod, at man skulle adlyde en tjenstlig befaling, dersom
den var lovlig og da der stod man ikke måtte pibe seletøjet, andså jeg den ordre ikke var
lovlig, derfor peb jeg ikke seletøjet.
Dette skabte en del røre, da Koch kom og så at jeg ikke havde pibet seletøjet, på bordet lå
de forskellige reglementer slået op, Koch ville ikke høre på hvad jeg sagde; men først da
overkonstablen Farmer, sagde at det var rigtig hvad jeg fremførte, de stod lidt og kikkede
hinanden i øjnene, hvor efter Koch vendt om og gik.
Jeg fik aldrig pebet noget af mit seletøj og på grund af, at jeg turde sige officererne i mod,
Dette var lidt fra min første tid i hæren.
Pioner 654117 Ottosen.
Bondekarlen sommeren 1965 blev jeg valgt som talsmand for stampersonalet kort tid efter.